Fortsæt til indhold

Glæden tilbage hos Sonne

Spillede god turnering i Sverige

Arkiv
Af David Foli

Golf Efter en række skuffende resultater ser Lasse Sonne Nielsen igen ud til at nærme sig formen. Forud for Isaberg Open hosted by Patrick Sjöland på Nordic Golf League var glæden ved spillet for alvor vendt tilbage, og det blev da også til et udemærket resultat, som Lasse kunne tage med sig hjem fra Sverige. Efter runder i 70, 76 og 73 slag sluttede Lasse på 25. pladsen i Isaberg Golfklubb. "Jeg er rigtig fint tilfreds med fremgangen i spillet, og specielt i det korte spil. Min puttning er blevet rigtig meget bedre og mit short game er også bedre end det var i Finland. Jeg spillede rigtig godt i finalerunden og er -2 efter 15 huller, men så slutter jeg lidt skidt af. Ellers har jeg været rigtig god fra tee i denne turnering, og nu skal jernslagene bare slås tættere på. Men alt i alt er der kun fremgang og positive ting at tage med fra Isaberg," siger Lasse Sonne Nielsen. Med den positive fremgang er det en glad og positiv Lasse, der i den kommende uge deltager ved ECCO Tournament Champions – Hosted by Ejner Hessel, der bliver spillet i Himmerland Golf & Spa Resort.