Fortsæt til indhold

Endnu en sønderjyde i U19-truppen

Playmaker Sofie Bæk Andersen er blevet indkaldt til U19-truppen

Arkiv
Arkiv

I forbindelse med U 19 EM i Danmark har landstræner Herine Eriksen valgt at indkalde SønderjyskE"s playmaker Sofie Bæk Andersen, som en forstærkning til det unge team.
Danmark har spillet tre kampe i Sønderborg. Her er det blevet til to sejre over henholdsvis Kroatien og Tjekkiet, men holdet måtte desværre senest indkassere et nederlag til et stærkt spillende hollandsk mandskab.
Danmark holder flyttedag, og flytter nu fra Sønderborg til Kolding, hvor detirsdag møder Ungarn.
Sofie Bæk Andersen bliver ikke den eneste SønderjyskE-spiller i EM truppen, hendes holdkammerat og stregspiller Louise Aaskov er også en del af det danske U 19 mandskab.