Fortsæt til indhold

Lokal service med erfaring fra landsdækkende netværk

- Det skal være lidt lettere at være kunde hos os, siger stationsleder Flemming Jørgensen, A-Inspektion i Køge og Herfølge.

Arkiv
Per Møller

BILSYN: Den 1. januar 2005 blev statens monopol brudt på syn af køretøjer. Allerede i januar 2005 startede A-Inspektion, der er ejet af den finske synsvirksomhed A-Katsastus Oy, sin første synshal i Helsingør.
I februar åbnede Silkeborg Bilsyn, Esbjerg Bilsyn, Odense Bilsyn og Randers Bilsyn. Og her i 2013 er A-Inspektion vokset til at omfatte 35 synshaller – med hovedkontor i Kastrup på Amager.
Heraf finder vi to i Køge området – Herfølge Bilsyn på Vordingborgvej 78 i Herfølge og Køge Bilsyn, Københavsnsvej 128, Køge. Begge steder med Flemming Jørgensen som stationsleder.
- Da A-Inspektion åbnede i Danmark var de første til at sætte en ny dagsorden for synsmarkedet i Danmark efter Statens Bilinspektion. A-Inspektion var således de første til at introducere Drive-in - bilsyn uden tidsbestilling - udvidet åbningstider i hverdagene, holde weekendåbent og lave Natsyn til kl. 22.00. Kundeafsnit med blade, magasiner og varme drikke m.v. til kunderne, fortæller Flemming Jørgensen der startede Herfølge Bilsyn A-Inspektion i 2006.
Flemming Jørgensen har masser af erfaring indenfor branchen bag sig efter 18 års virke i FDM. I marts 2012 etablerede han Køge Bilsyn.
- Som gammel Køge-dreng synes jeg det kunne være sjovt med to bilsynshaller i byen - og den succes vi netop nu oplever har vist, at behovet var til stede, siger en tilfreds Flemming Jørgensen til Lørdags-Avisen, der glæder sig til hver eneste dag på jobbet.
- Det er jo fantastisk at man hver dag møder en masse lokale mennesker.
A-Inspektions afdeling på Københavnsvej 128 betjenes af Flemming Jørgensen og Hanne Bork, der er receptionist for begge synshaller. Synshallen på Herfølge Bilsyn, Vordingborgvej 78 betjenes af to andre, velkvalificerede, medarbejdere, nemlig Jan René Berg og Jesper Jørgensen.
Omregistreringer og salg af nummerplader

Udover syn af biler og motorcykler varetager Køge og Herfølge Bilsyn også salg af nummerplader, omregistreringer m.m. - og det sker bl.a. i tæt samarbejde med de lokale autoforhandlere.
A-Inspektions synshaller er både ledelse og synsmedarbejdere lokale, så kunden får altid lokal service – men med erfaring fra et landsdækkende netværk.
I Danmark drives A-Inspektion som en selvstændig organisation med udgangspunkt i det danske marked, hvor ledelsen også er dansk.
Man benytter aktivt den knowhow, som fællesskabet i en stor og professionel organisation giver. Men hele kommunikationen er bygget op omkring det danske marked og A-Inspektion har derfor sit eget logo og egen kommunikationsplatform.
- Det skal være lidt lettere at være kunde hos A-Inspektion end i andre synshaller. Derfor gælder Drive-in i hele åbningstiden – og ikke kun i udvalgte timer i løbet af dagen. Vi holder lørdagsåbent, så det er muligt at kombinere bilsynet med shopping. Og for at gøre besøget lidt mere behageligt, så har vi opbygget et kundemiljø hvor man kan nyde en kop kaffe og samtidig få læst dagens nyheder, fortæller Flemming Jørgensen.
For at sikre den samme høje kvalitet hver gang, er A-Inspektion synshallerne ISO-certificeret.
- Det betyder i praksis, at vores arbejde flere gange årligt bliver kvalitetstjekket - både af Det Norske Veritas og vores tekniske afdeling.
A-Inspektion skal hver dag være med til at optimere trafiksikkerheden. Det gøres aktivt ved at give råd og vejledning omkring bilsynet.
- Vi har derfor også investeret i markedets mest moderne udstyr, så alle målinger automatisk bliver registreret og sikrer en høj validitet af vores test. Det er vores mål at være med til at sikre, at vores kunders køretøjer ikke forurener mere end nødvendigt. Alle synshaller i A-Inspektion tilbyder derfor gratis miljøtest – selvom det ikke udføres sammen med et bilsyn, slutter Flemming Jørgensen.
Fra 1. september udvider Herfølge Bilsyn og Køge Bilsyn åbningstiderne. Fra den dato hedder åbningstiderne mandag-torsdag kl. 08.00-17.00, fredag kl. 08.00-15.00 samt lørdag kl. 09.00-12.00.
A-Inspektion er som nævnt ejet af den finske synsvirksomhed A-Katsastus Oy der også ejer synskæder i bl.a. Belgien, Letland, Polen og Sverige.
Se mere på www.a-inspektionbilsyn.dk.

Salg af nummerplader og omregistreringer er en stor del af Køge og Herfølge Bilsyns arbejdsområder. Her er stationsleder Flemming Jørgensen og receptionist Hanne Bork i gang med at registrere et nyt nummerpladesalg. (Foto. JCJ).
- Vi har derfor også investeret i markedets mest moderne udstyr, så alle målinger automatisk bliver registreret og sikrer en høj validitet af vores test, siger stationsleder Flemming Jørgensen. (Foto: JCJ).
Flemming Jørgensen har masser af erfaring indenfor branchen bag sig efter 18 års virke i FDM. I marts 2012 etablerede han den anden A-Inspektion i Køge - Køge Bilsyn. (Foto. JCJ).
Receptionist Hanne Bork inberetter salget af et nyt sæt nummerplader. (Foto. JCJ).