Fortsæt til indhold

Rune er nyeste ansigt hos BoligEsbjerg

BoligEsbjerg opruster på personalefronten. Denne gang er valget faldet på en ung mand

Arkiv
Rune Weitling

Det er gået rigtig stærkt for BoligEsbjerg, der i maj måned sidste år begyndte at drive ejendomsmæglerforretning i Esbjerg og omegn.
Indehaver Lykke Schmidt er således gået fra at være selv til nu at have fem ansatte, og det nyeste ansigt er en 24-årig mand ved navn Rune Larsen, der kommer fra en stilling som statsautoriseret ejendomsmægler hos EDC i Ribe.
“Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med arbejdet. Jeg trængte til nye udfordringer, og dem er jeg sikker på, jeg finder her,” fortæller Rune Larsen, der fortsat bor i Ribe.
“Det bliver spændende at arbejde med et nyt marked her i Esbjerg. Det er en større by, og tingene går lidt stærkere, og det har jeg brug for, kan jeg mærke,” siger Rune Larsen og tilføjer, at han er blevet taget godt imod på kontoret.
Rune skal arbejde med alle former for ejendomssalg.
“I Ribe arbejdede jeg en del med villaer og nedlagte landbrug, men hos BoligEsbjerg er det all round, og det bliver en spændende udfordring. Det er jeg jo trods alt uddannet til,” siger Rune Larsen.