Så er der igen graffiti mesterskaber
Endnu en gang arrangerer byens graffitikræfter i samarbejde Tobakken, SSP Esbjerg og kunstneren René Holm det uofficielle bymesterskab i graffiti.
Endnu en gang arrangerer byens graffitikræfter i samarbejde Tobakken, SSP Esbjerg og kunstneren René Holm det uofficielle bymesterskab i graffiti. Mesterskabet løber af stablen i forbindelse med dette års Esbjerg Festuge.
Det hele foregår på Tobakkens forplads den 17. august kl. 12.00, hvor malerne vil dyste i timerne frem til kl. 19.00. Herefter vil der være præmieoverrækkelse, og dette års dommerkomite består René Holm og billedkunstner og tidligere graffitimaler Frodo Mikkelsen. Holm og Mikkelsen var begge 'store' graffitikunstnere i 80'erne og kan i samme forbindelse opleves på Aalborg Kunstmuseum på udstillingen graffiti i 80'erne. Ovenpå sidste års succes er pladserne allerede taget – og malerne ser frem til at skulle i gang med spraydåserne endnu en gang.