Kandis spiller op til dans
Mon ikke Blåvand Torv bliver fyldt, når Kandis torsdag gæster Blåvand?
KONCERT En af sværvægterne inden for dansk pop musik går på scenen i Blåvand torsdag aften kl. 20. Samtidig kan Danmarks populæreste danseband nu fejre 25 års jubilæum. Efter tusindevis af livejobs og et imponerende pladesalg på over 1.2 million CD"er/LP plader kunne Kandis den 4. januar fejre ”sølvbryllup” og kigge tilbage på en fantastisk karriere. Bandet er blevet en institution i dansk underholdning, etableret og respekteret på højde med Kim Larsen, Shubidua, Flemming ”Bamse” Jørgensen, Brdr. Olsen osv. Mere populær end nogensinde før – og med Danmarks største fanklub!!!! Jubilæet fejres med optagelsen af et stort og flot TV show fra Holstebro Musikteater torsdag den 19. september. Et overflødighedshorn af Kandis hits på stribe – kryddret med 2 til 3 internationale gæsteartister.