Holdt fast i konceptet
Selv om HIF var spillet i bund i Brønshøj, spillede HIF sig ud af presset og sikrede sig den første sejr i 1. division
Alligevel blev det HIF, der vandt kampen med 3-1, og det skal ses i lyset af, at Brønshøj ikke kunne fastholde presset på HIF, der samtidig turde spille det spil, som man i 2. division viste, at man er så gode til. Kun sporadisk kom HIF til fadet med et par afslutninger i det første 45 minutter, for det var hjemmeholdet, der sad på det hele. Indledningsvis havde Jonathan ¿Lålå¿ Nielsen en friløber efter 1½ minut, men hans forsøg gik uden om den ene opstander. Herefter kom presset på HIF¿s bageste kæde. HIF fik ikke tiden og chancen for at etablere sig, og holdet havde rigeligt at se til med at forsvare målet. Efter en god halv times spil blev Stefan Hansen vendt væk fra bolden på midten af banen, og så fik Brønshøj igen lagt pres på. Fra kanten af feltet blev bolden hamret op i det ene hjørne. Utageligt for velspillende Andreas Larsen i målet, og slet ikke ufortjent. HIF havde intet haft og havde løbet meget forgæves. Brønshøj slap lidt af gassen mod slutningen af halvlegen, og det gav HIF mulighed for at etablere spillet, og Brønshøj muligheden for at samle kræfter. I 2. halvleg kom Brønshøj ikke som ventet med fuld fart, og selvom HIF ikke fik hverken tid eller plads til at spille bolden rundt, opstod der nogle muligheder. Brønshøj gav meget plads i deres egen bageste kæde, og organisationen var ikke skræmmende. Et indkast blev forlænget til bageste stolpe, og her dukkede Ole Dau op og headede frygtløs i mål. Han blev samtidig tacklet i hovedhøjde, der efterlod en hævet læbe, men målet blev selvfølgelig anerkendt. Fem minutter efter var det Mathias Larsen, der fandt Jonathan ¿Lålå¿ Nielsen bag om Brønshøj forsvar. ¿Lålå¿ lod lige bolden ramme jorden, inden han kanonerede den ind i det lange hjørne.. Små 10 minutter før tid var Ole Dau på spil igen. Jonas Hebo, der havde det svært i de første 45 minutter, fik sendt Ole Dau af sted i dybden. Han trak uden om målmanden, men blev kantet af en forsvarer med straffespark til følge. Jonas Hebo var iskold og scorede sikkert. Målmanden til den ene side og bolden i den anden. De sidste minutter gav Brønshøj et par muligheder. Her diskede Andreas Larsen op med nogle kvalificerede redninger. Men HIF¿s omstillingsfase gav også HIF nogle muligheder. Men den første sejr og de første 3 point kom i hus, og det på en dag, hvor HIF holdt fast i konceptet og spillede sig til sejren.ebo