Hvilken film vil du se?
Successen med sommerbio gentages i Høje Kolstrup
Så kan du igen komme til bio under åben himmel i Høje Kolstrup.
Denne gang er det den 23. august, hvor der serveres hygge og film under åben himmel.
Inden det når så vidt, skal det dog lige på plads, hvilken film, der skal rulle over lærredet, og det kan du være med til at bestemme.
Kinorama Aabenraa har udvalgt en vifte af nye og spændende film der kan stemmes om, og der er lidt for enhver smag. Frem til den 16. august er der således mulighed for at stemme på sin favoritfilm på bydelsportalen www.hoejekolstrup.dk.
Arrangementet henvender sig til alle borgere i og omkring Aabenraa og er især tiltænkt det unge og voksne publikum. Ligesom sidste år håber vi på stor opbakning til arrangementet blandt filmglade mennesker. Filmen vises igen på et 700 tommer stort lærred udlånt af Jespers Rejsebiograf som leverer lyd og billed i meget høj kvalitet og har mange års erfaring fra bl.a Zulu Sommerbio.