Øget træningsmængde
Den tidligere Hvidovresvømmer Marc Bach Nielsen tog DM guld på 800 m fri
ebohvidovreavis.dk
Marc Bach Nielsen startede sin svømmekarriere i Hvidovre Svømmeklubs svømmeskole, da han var syv år gammel, men blev hurtigt rykket op i klubbens konkurrenceafdeling. Her blev han med gode træners hjælp, bedre og bedre placeret, når han var til konkurrencer. De mange gode resultater gav ham mere blod på tanden, så i sommeren 2009 besluttede han at flytte klub til Kvik Kastrup. Med nye træningsmetoder, mere træningstid, både i vandet og på land, kom der for alvor gang i udviklingen, dette har været med til, at han sidste år tog en sølvmedalje på 1500 fri til DM på Kortbane og i år en guldmedalje på 800 fri.