Fortsæt til indhold

Kongresser skaber nye job

Konferencer skaffede 90 nye job i regionen. På tre år har der været 1.600 overnatninger

Arkiv
Arkiv

Inspiring Denmark, der er Region Syddanmarks erhvervsturismeselskab, hiver stribevis af kongresser til Syddanmark. Siden april er der lavet aftaler om ti nye kongresser.
”Vi er meget tilfredse. Der er de tre første år omsat for mellem 40 og 50 millioner kroner, der har været næsten 16.000 overnatninger og der er skabt op mod 90 nye job i regionen,” oplyser Convention Manager hos Inspiring Denmark, Diana Andersen.

68 ambassadører

Organisationen har allieret sig med 68 ambassadører, der består af fremtrædende personligheder fra hele den syddanske region, med regionsformand Carl Holst i spidsen.
Ambassadørerne har ifølge Inspiring Denmark til dato, direkte eller indirekte, tiltrukket 20 internationale kongresser med en skønsmæssig meromsætning i regionen på ca. 42 millioner kr.

Styrker værtsskab i byer

I de kommende år vil den syddanske erhvervsturismeorganisation arbejde med at styrke byernes værtsskab – med VisitVejle og turistchef Morten Damgaard i spidsen for aktiviteterne.

Byer skal stå sammen

”Vores udfordring er, at vi konkurrerer mod mere kendte destinationer. Vi skal være ekstra skarpe til at levere særlige kombinationer af services og oplevelser. Hele byen skal stå sammen og bakke op,” siger Diana Andersen.