Fortsæt til indhold

Søften med sommer, sport og sjov

Arkiv
Erling Baastrup

Skabelonen for Sports og Sommerfesten afviger ikke meget fra den tidligere afprøvede. Men hvorfor skulle den også det?
Det bliver først torsdag 15. august, hvor det traditionsrige cykelløb for alle afskygninger af materiel. Startskud kl. 19.00, men indskrivningen stopper en halv time før.

Musik og grill

Fredag startes fra kl. 17 med hoppepuder. Men også den anden ende af aldersskalaen kommer i sving. Mens grillen tændes op, er der Old Boys Fodbold. Aftenen slutter med musik frem til 01.00.

Volleyball er prøvet før - for sjov.

Sportens dag

Lørdag byder på masser af sport. JBU Turneringsfodbold det meste af tiden, men suppleret med tre-mands fodboldturnering for børn, tennis, kondibingo og Volley-turnering for sjov!
Det er så også lørdag aften, der er festaften med grill og musik med Boogie.

Spændingen fejlede ikke noget, da disse to skulle starte for et par år siden.

Ballonklovne søndag

En del af lørdagens discipliner gentages søndag, men suppleres med petanque og høvdingebold. På underholdningssiden kommer der besøg af ballonklovnene, der også kan trylle og tryllebinde.

Tumleplads og hoppeborg kommer der også i år til sommerfesten i Søften.