Fortsæt til indhold

25 år på Teknisk Skole

Arkiv
Arkiv

Direktør Jesper Østrup fejrer 25 års jubilæum som ansat på Teknisk Skole. Selv om han nu står i spidsen for oplæringen af mekanikere, tømrere og mange andre typer uddannelser, er han ikke selv vokset op med værktøj i hånden. Derimod er han uddannet cand.mag. i dansk og idræt fra Københavns Universitet og kom så til Roskilde Tekniske Skole, hvor han efterhånden blev lærer, ledende lærer, koordinerende ledende lærer, udviklingsinspektør, uddannelseschef og vicedirektør. Da den mangeårige direktør Per Lykke blev lammet efter en tragisk ulykke i eget hjem, var det Jesper Østrup, som tog over. Med sine omfattende og brede kompetencer har han fortsat den ekspansion, som Teknisk Skole i Roskilde har været inde i gennem mange år. Senest er det markeret med det store byggeri, der snart står færdig ved siden af Musicon og motorvejen. Jesper Østrup har overblik og kan holde hovedet koldt i mange situationer. Det beviste han blandt andet, da han sidste år var i New York med en delegation fra Roskilde, der slap væk fra orkanen Sandy i tide. Reception i administrationsbygning på Pulsen 10 i Roskilde fredag den 16. august kl. 13.30-15.