Fortsæt til indhold

Milton vist ud

FCR-direktør sygemeldt efter afskedigelse

Arkiv
Arkiv

Direktøren i FC Roskilde, den tidligere topdommer Kim Milton Nielsen, har selv fået det røde kort i klubben og er sagt op. Han er nu sygemeldt, men får stadig løn i en periode. Formand Carsten Wickmann ønsker ikke at udtale sig i sagen, før der har været bestyrelses-møde i klubben tirsdag aften. De tre moderklubber til FCR - Himmelev, Svogerslev og RB06 - har været orienteret et stykke tid, og nyheden kom dermed ud til en større gruppe af mennesker rundt om i Roskilde. Milton var på et tidspunkt Danmarks mest kendte FIFA-dommer og blev verdensberømt, da han ved VM i Frankrig i 1998 smed David Beckham ud i en kamp mod Argentina. Han kom til FC Roskilde som direktør for klubben i 2010, men efter en god periode begyndte der at komme samarbejdsproblemer, fordi han gerne vil ordne alle tingene selv. Først røg sportsdirektør Jesper Sommer ud, og så fik træner Carsten Broe også silkesnoren. Til sidst var Milton nærmest alene tilbage, og det kunne jo ikke altid være de andres skyld. I optakten til denne sæson, som er startet godt med to FCR-sejre, har formand Carsten Wickmann selv været på banen og klaret en del af ledelses-opgaverne i samarbejde med andre folk i klubben. Ingen andre kilder i- eller omkring klubben har ønsket at udtale sig til citat om sagen. tk