Væltet af rådyr
Arkiv
Gode intentioner kan sprede glæde, men en gang i mellem kan de også få en alvorligt i fedtefadet. Sådan gik det, da en 23-årig mandlig bilist tirsdag aften lidt efter kl. 23 forsøgte at undvige et rådyr, der havde forvildet sig ud på Krabbesholmvej ved Kirke Hyllinge. Manøvren endte med, at den 23-åriges bil røg af vejen, hvor den ramte en skrænt og siden væltede om på siden. Den unge mand slap fra ulykken med mindre knubs, men der er ingen meldinger om rådyrets tilstand.