Fortsæt til indhold

Ufiks fremgangsmåde

Arkiv
Arkiv

Til tider hører man om kriminelle, der udøver deres lyssky virke på snedige og diskrete faconer. I en sag, hvor ukendte gerningsmænd brød ind i Fakta på Kornvænget i Lejre, forløb tingene anderledes voldsomt. Natten til onsdag omkring kl. 03.30 skaffede tyvene sig adgang til butikken ved at opbryde et par automatiske skydedøre. Herefter gik de så løs på kasselinjerne, hvor de med brysk effektivitet afmonterede møntmaskinerne.