Fortsæt til indhold

Møde med Astrid om blodpropper

Lokale SF'ere prøver at få sundhedsministeren til at ændre afgørelse om Roskilde Sygehus

Arkiv
Erling Pedersen

Lokale SF'ere var fredag til møde med deres partifælles, sundhedsminister Astrid Krag, for at få hende til at ændre afslaget på, at Roskilde Sygehus kan få lov til at behandle akutte blodpropper i hjertet. Krag er selv opstillet og valgt til Folketinget fra Roskilde og bør derfor også have lokal interesse i sagen. I mødet deltog SF's leder i byrådet Birgit Pedersen, partiets lokale repræsentant i regionsrådet Tina Boel samt Flemming Stenild, der er gruppeformand samme sted. - Vi er ikke overbevist af den argumentation, Sundhedsstyrelsen er kommet med i sit afslag. Derfor vil vi også præsentere de spørgsmål, som vi mener Sundhedsstyrelsen bør forholde sig til, når de forhåbentlig genvurderer sagen til gavn for borgerne i Region Sjælland, siger de lokale SF'ere.

.. Og partifælle Astrid Krag, der også er valgt i Roskilde for at få ændret afgørelsen, så Roskilde Sygehus kan behandle de akutte hjerte-blodpropper.