"Provas fordrejer sandheden"
Bestyrelsen i Moltrup Vandværk I/S påpeger at borgmesteren bliver fejlinformeret af Provas A/S
Som man har kunnet læse i Lokalavisen, og ligeledes kan læse her på siden, så har bestyrelsen for Moltrup Vandværk I/S valgt, at sende et åbent brev til Haderslevs borgmester Jens Christian Gjesing, med en appel om at kommunen vil se på den fremgangsmåde, som det kommunalt ejede forsyningselskab, Provas A/S, anvender i forbindelse med den retsag, der er blevet enden på en alt andet end lykkelig overdragelsesforrretning.
Som man kan læse, har Jens Christian Gjesing, svaret bestyrelsen. I dette svar bakker borgmesteren op om fremgangsmåden.
Men dette svar ryster bestyrelsen i Moltrup Vandværk. "Svaret bygger på fejlagtige og fordrejede informationer," lyder det fra Henning Langballe fra bestyrelsen. Her følger hans svar til borgmesteren i sin helhed:
Tak for svaret. Der er dog nogle fordrejede oplysninger, der er indhentet.
Her er lidt fakta:
1.
Der har ikke været forhandlet om, hvilken entreprenør, der skulle udføre arbejdet.
Det er ene og alene Provas, der har beslutningen om, hvem der skal udføre arbejdet – hvilket også fremgår af den endelige aftale
Der står derfor heller ikke i Overdragelsesaftalen hvem, der skal udføre arbejdet.
2
På et af forårets møder havde Provas forelagt et overslag.
Ligeledes har Provas lavet et budget, så har Moltrup Vandværk på et tidspunkt hentet et tilbud fra en entreprenør - På dette tidspunkt vidste vi endnu ikke om vi selv skulle klargøre ledningsnet eller om Provas skulle. Bl.a. derfor havde vi indhentet et tilbud.
Disse forskellige beregninger forelå, og der blev besluttet at det billigste tilbud dannede grundlag for det foreliggende arbejde mod en aftale.
- Og Provas har så arbejdet videre med beregninger og justeringer – helt egenhændigt efter aftale med os. Der var enighed om, at Provas havde den bedste indsigt i dette.
Det er altså Provas, der har besluttet hvem, der udførte hvad og hvornår.
Det er altså ikke Moltrup Vandværk, der har bestemt hvilken entreprenør, det skulle være.
3
Efter digitalisering af kort over ledningsnettet i hele Haderslev Kommune er der ifølge Provas's eget udsagn her og der fejl i forhold til nettets egentlige placering. – Så det er ikke overraskende, at der af og til skal ledes for at finde de egentlige vandrørs forløb.
At det beløber sig i nærheden af kr. 200.000 for at lede i dette tilfælde efter har jeg svært ved at tro.
Det var vist også i den forbindelse, at Provas mente at kunne fremvise aktive vandledninger indeholdende jordrester. – hvilket viste sig ikke at være korrekt.
I øvrigt:
Da det er Provas, der har initiativet til etablering af forbindelsen til hovednettet og initiativet til nødvendige ændringer af nettet må det da også være Provas, der sikrer sig at der hold i de tilbud, der givet. – Altså at der i sidste ende er indgået de rigtige aftaler med de involverede entreprenører. Det tilkommer jo ikke Moltrup Vandværk på dette tidspunkt at gå ind og blande sig i det.
Der er jo heller ikke aftalt, hvem der skulle udføre tilkobling til hovedledningen. Det har også været op til Provas selv at vælge entreprenør.
Ifølge aftalen skulle Moltrup Vandværk opfylde en række krav. Bl.a. skulle vi selv sørge for afhændelse og sløjfning af boringer osv.
Vi gik i gang straks i henhold til aftalen. Flere måneder efter aftalens effektuering er det jo ikke OK at kræve flere ydelser for noget, der er uden for vores indflydelse. Der er jo ikke reelt ændringer i de opgaver, der er givet i aftalen.
Desuden har vi jo fysisk nedlagt bygninger og boringer. Vi eksisterer reelt ikke mere.
Håber at du vil videregive vore oplysninger til borgmesteren.
Med venlig hilsen
Henning Langballe