Fulde mænd og tasketyve
Arkiv
Tyveri: Et par tasketyve på en scooter slog onsdag kl. 12.17 til på Centerhavnsvej i Fredericia. Fra en kasse, der var monteret på en cykel, fiskede de en taske/rygsæk op, og forsvandt. Tyvene var iført sort tøj og havde begge styrthjelm på.
Detentionen: Lokalpolitiet i Fredericia måtte ved 15-tiden en tur til Fakta på Vejlevej. Uden for butikken lå en 58-årig mand, som var så fuld, at han ikke kunne klare sig selv. Han blev anbragt i detentionen. Det samme gjorde en 46-årig mand, som var kraftig påvirket af spiritus. Ham fandt politiet på banegården i nat.