Fortsæt til indhold

SønderjyskE i helt ny rolle

De lyseblå er favoritter i aften når FC Vestsjælland kommer på besøg

Arkiv
Af Peter Rasmussen

De SønderjyskE præstationer i de seneste sæsoner har i den grad ændret omverdenens opfattelse af landets sydligste superligaklub. Nu er det ikke en sensation hver gang de lyseblå sejrer, og det er ikke modstanderne, der underpræsterer hver gang der kommer point ind på SønderjyskEs konto.
Og i aften tages skridtet så fuldt ud. Nu er Lars Søndergaards tropper endda blevet favoritter, når klassens nye "dreng", FC Vestsjælland, kommer på besøg.
Favoritværdigheden tager de med ophøjet ro i den SønderjyskE lejr. Her ved man godt, at man kun får den medgang man kæmper sig til, og gæsterne har allerede sat sit fingeraftryk på årets turnering - så de bliver ikke undervurderet.
Modsat har hjemmeholdet i aften - hvis spillet kører - meget at have favoritværdigheden i. Det er superligaens mest angrebsivrige mandskab, der bor her i området. Og hvis scoringseffektiviteten kunne hæves lidt, så bliver der sikkert meget at klappe af for publikum.

Fløjtes i gang klokken 19.00

Mandagskampen fløjtes i gang klokken 19.00. Det er tilrådeligt at komme i god tid. Grundet byggeriet af ny vesttribune kan der bliver trængsel på tilskuerpladserne.