Fortsæt til indhold

Ipads til de store klasser

Arkiv
Arkiv

Alle de store elever fra 7. til 9. klasse i Roskildes skoler skal have en Ipad, foreslår De Radikale i byrådet ved de forestående forhandlinger om næste års budget.
- Samtidig skal vi have et markant løft af efteruddannelsen for lærere og ledere på skolerne, siger byrådsmedlem Ingelise Hansen.
Hun ønsker samtidig at få penge til byudvikling i Jyllinge, bl.a. med et nyt bibliotek, samt et medborgerhus i Gundsømagle.
Efter Ingelise Hansens opfattelse er tiden ikke inde til et stort svømmebassin med en 50 meter bane. Pengene skal i stedet bruges til flere svømmefaciliteter, både for store og små.
- Overordnet er vi glade for, at der i Roskilde har været et bredt politisk flertal, som har sørget for, at vi har en kommune med en bæredygtig økonomi og en fornuftig service, samtidig med at der er råd til nye initiativer.