Fortsæt til indhold

25 år med smil og giraffer

Selv efter et kvart århundrede er Cykelmads stadig glad for at gå på arbejde

Arkiv
Arkiv

Cykler er en vigtig del af hverdagen for mange mennesker.
For Cykelmads, der egentlig hedder Mads Fardrup og er ejer af Løvskov Cykler i Himmelev, er cykler hele hans hverdag.
Igennem de sidste 25 år har Cykelmads sørget for, at hans kunder på ordentlig vis kunne transportere sig rundt på de hjulbenede jernheste.
- Jeg kan slet ikke forstå, at der er gået så lang tid, for jeg er stadig helt ovebevist om, at jeg er 30 år gammel, fortæller Cykelmads.
- Jeg kan stadig tydelig huske, da jeg lige havde overtaget butikken og stod her med mine to små børn i hånden, og de er nu flyttet hjemmefra, tilføjer han.

Glæden består

I en tid med finanskrise og andre ubehageligheder for erhvervsdrivende er 25-års-jubilæummer ikke noget at kimse af.
Cykelmads føler sig dog overbevist om, at han og forrentningens medarbejdere har, hvad der skal til for at holde mange år endnu.
- Det har altid været vigtig for os at være en lokalforretning, hvor vi kender kunderne.
- Vi er glade for, hvad vi laver og det gør, at man kan smile til kunderne, selv når man i ny og næ må sluge en giraf eller to, når der er gået noget galt, siger Cykelmads.
Jubilæet markeres med en reception i Cykelmads' forretning i Himmelev Centret 30. august kl. 12, hvor der vil være lidt lækkert til de fremmødte. hw