Hvidovres kommunalbestyrelse har sendt et høringssvar til Fingerplan 2013, som fastlægger rammerne for planlægning af trafik, grønne områder og byudvikling i hovedstadsområdet. I høringssvaret udtrykker kommunalbestyrelsens bl.a. tilfredshed med planens opblødning af zoner på Avedøre Holme, der gør det nemmere at udvikle det store erhvervsområde (billedet) samt en kritik af Fingerplanens begrænsning af kommunernes egen frihed til at planlægge og samarbejde.