Fortsæt til indhold

Manse overlever

Arkiv
Anette Gundlach

Den syv måneder gamle golden retriever Manse overlever takket være dyreelskende roskildensere. De har samlet 7.000 kroner, så hunden kunne få en operation for albueledsdysplasi i knæene.
Uden dette indgreb ville den unge hund ikke have overlevet.
Men det er ikke første gang, Manse har været i livsfare. Den har nemlig haft en hård start på livet som en af de 75 vanrøgtede hunde, der blev reddet fra mishandlerkennelen Goldies i Haslev. De fik efterfølgende fik husly på Roskilde Dyreinternat.
Manse var blandt de sidste 12 hundehvalpe, som blev reddet tilbage i marts.
Flertallet af hundene slap væk gennem to omgange i januar. Første gang hentede politiet mere end tyve hunde fra stedet.
Anden gang var det sangerinde Sanne Salomonsen og Linse Kessler, der sammen med Rikke Lee Christesen fra Roskilde Dyreinternat, sørgede for, at hunde kom væk fra kennelen.
Manse slap ud, da Rikke Lee Christensen i marts meldte kennelen til politiet, fordi hun havde mistanke om, at der var nye hvalpe på stedet.
Politiet tog til kennelen og hentede de 12 hvalpe. Manse var en sidste hund fra mishandlerkennelen, der stadig bor på internatet i Roskilde.

ag@roskildeavis.dk