Fortsæt til indhold

Køge kirke forlænger åbningstiderne

Arkiv
Arkiv

KØGE: Hvornår har du sidst besøgt Køge Kirke? Er det længe siden, fordi kirken kun har haft åbent om formiddagen? Det gør en række frivillige nu noget ved.
Grunden til at man ofte møder en låst dør, når man kommer til Køge Kirke er, at kirken har en høj historisk værdi og indeholder flere specielle ting, som ikke kan ses i andre kirker, ting som nationalmuseet er meget interesseret i.
Og det er da også Nationalmuseet, der har bestemt, at kirken ikke må stå åben uden, at der er personale tilstede i kirken til at holde opsyn.
Fra menighedsrådets side er man selvfølgelig stolte over, at have en kirke som har nationalmuseets bevågenhed, men menighedsrådet har desværre heller ikke midlerne til, at bemande kirken med personale i ret mange timer om dagen.
Køge Kirkes menighedsråd har gennem længere tid ønsket, at holde kirken mere åben. Og en stor gruppe af frivillige har nu gjort det muligt, at holde kirken åben næsten hver dag hele året fra kl. 12. til kl. 16.
De kommer på skift og sidder i kirken. Her tager de både imod byens borgere, men også rigtig mange turister. Der er mange, som allerede nu har opdaget de forlængede åbningstider og benytter sig af det. De frivillige ser det som en spændende tjans, hvor man møder mange mennesker, når man har vagt. Og fra menighedsrådets side er man meget taknemmelige over den frivillige arbejdskraft.
Dog mangler kirken et par frivillige, som kunne tænke at holde vagt i kirken om onsdagen. Onsdagen er jo i Køge en travl dag og det er et stort ønske fra menighedsrådets side, at kirken også kunne være åbent til alle dem, som besøger byen denne dag.
Så skulle du have et par onsdage ledige i kalenderen fra 12 til kl. 16, frem til nytår så kontakt Nadia Sandberg tlf: 2126 5346 eller mail velkommen@nadiasandberg.dk.
pm