Fra troldedans til jitterbug
For 31. gang starter Henckell Dans sæson for de danseglade
Danseskolen favner bredt, startende med ¿Troldedans¿ for børn mellem 3-5 år, hvor man forbereder de små til almindelig dans med chasseer o.s.v. Det helt store tilløbsstykke sidste år var disco/show for piger mellem 5 og 8 år, så der satses på det samme i år, men håber selvfølgelig også på rigtig mange større piger til denne spændende dans. Danseskolen har mange rigtig dygtige konkurrencedansere i disco i forskellige rækker med flere københavns- og danmarksmestre. Danseskolens voksne showformationshold skal danse om verdensmesterskaberne i Riesa i Tyskland til november, så bredden og eliten er virkelig stor, men det vigtigste er, at vi har det hyggeligt med hinanden, også socialt, siger Kitty Henckell. Danseskolen satser i år meget på hip hop/break og street, det er en fantastisk danseform som appellerer til både drenge og piger. I år er det lykkedes os at få nogle rigtig dygtige instruktører til både begyndere og rutinerede dansere. Jitterbug er noget danseskolen er rigtig god til, vi har nogle rigtig sjove timer sammen, både med børn og voksne, det er en rigtig fornøjelig dans, som er meget brugbar når man går i byen og til fester. Vild med dans hold, er ikke så vildt, men det er noget man kan være fælles om med sin kone, kæreste eller ven. Vi danser en del af de traditionelle danse, men prøver også forskellige mode- og partydanse og så får man lidt sved på panden. Danseskolen deltager også i år i De Danske Danseskolers dag i Tivoli med over 50 dansere, det er en utrolig hyggelig dag, hvor der bliver danset både på Pantomimen og Plænen til både dansernes og forældrenes store begejstring. Danseskolen støtter Kræftens Bekæmpelse ved at deltage i en stor disco-turnering her i september i Køge hvor hele overskuddet går til bekæmpelse af denne frygtelige sygdom, hvorved danseskolen også viser et socialt ansvar.