Fortsæt til indhold

Gratis lodsedler til heldige kunder

Arkiv
Arkiv

HERFØLGE: Forleden uddelte Varelotteriet og Køge Borger- og Haandværkerforening 25 gratis lodsedler til kr. 37 pr. stk. til heldige kunder, der om formiddagen besøgte Din Kiosk på Pogebanken 10 i Herfølge.
Kiosken fik nye ejere tidligere på året, og i den forbindelse startede man op som forhandler for Varelotteriet, hvor der hver måned er mulighed for at vinde én million kroner skattefrit, samt en masse andre gevinster fra den årlige præmiepulje på 61 millioner kroner.
De gratis lodsedler blev sponsoreret af Køge Borger- og Haandværkerforening.
Salgstiltaget er et led i foreningens og Varelotteriets fælles strategi om at forøge salget af lodsedler i Køge og omegn til gavn for lokalsamfundet. Det er nemlig sådan, at Køge Borger- og Haandværkerforening modtager penge fra Varelotteriet på baggrund af hvor mange lodsedler der sælges i området.
Disse penge bruges bl.a. til at give legater til dygtige lærlinge indenfor håndværksfaget, der har brug for en "skilling" til at dygtiggøre sig indenfor deres arbejdsområde.
- Lignende salgstkltag vil i den nære fremtid ses hos Skjold Burne på Torvet 4 i Køge og SuperBrugsen på Ejbovej 21 i Bjæverskov, oplyser Max Jensen fra Køge Borger- og Haandværkerforening.
pm