Alfer og idræt i Lejre
Arkiv
Alle mulige kunstgreb blev brugt, da Allerslev Gymnastikforening uddelte smagsprøver på, hvad de kan tilbyde. Udover gamle kendinge som håndbold, gymnastik og kroket havde folkene bag arrangementet sørget for et mini-OL, hvor der blev konkurreret i discipliner som langspyt og spaghetti-stafet. Desuden havde man indkaldt hjælp fra alferiget, hvor de 40 fremmødte børn mellem 7 og 11 år under kyndig vejledning fik lov til at lege og danse rundt som de kendte fabelvæsner.