Fortsæt til indhold

120 unge fra EUC mødtes til crickettræning

Arkiv
Per Møller

CRICKET: 120 unge mennesker var torsdag formiddag samlet ved Køge Kricket Klubs baner på Køge Stadion til et sportsevent, som et led i en to uger lang introopstart på EUC Sjælland, hvor eleverne har mødtes til en række aktiviteter - bl.a. førstehjælpskursus - på tværs af faggrupper.
- De unge mennesker, som alle er i alderen 17-20 år, trænede og spillede cricket. Cricketkonsulenter fra Dansk Cricket Forbund var til stede, og til slut pegede de 15 af de unge mennesker ud, som havde gjort sig specielt godt bemærket. De skal nu træne lidt videre inden de senere på sensommeren skal spille en kamp mod klubbens juniorhold, fortæller formand Jan Rasmussen, Køge Kricket Klub.