Fly lavede mavelanding
Drama på Roskilde Airshow da pilot kom i problemer under flyvning
Arkiv
Et luftshow uden sug i maven og nogen dramatik er ikke meget ved.
På Roskilde Airshow blev tingene søndag eftermiddag dog en smule for intense, da en 51-årig tysk pilot fik problemer med sit fly.
Manden var i gang med en opvisning i sit Messerschmidt-109-fly fra 2. verdenskrig, da flyets motor begyndte at opføre sig underligt.
I stedet for at risikere, at problemerne blev værre tog den 51-årige mand en hurtig beslutning.
Ved at trække flyets landingsstel op, lykkedes det ham at lave en mavelanding på en mark tæt på ved Roskilde Lufthavn.
Manden var alene i flyet, og han slap fra den skræmmende oplevelse uden skader.