Få hjælp til den digitale verden på Køge Torv
FESTUGE: I uge 35 er det som bekendt Køge Festuge, og torsdag den 29. august er det Senior- og handicapdag.
I den forbindelse har KøgeBibliotekerne en stand på torvet, hvor personalet vil være klar med hjælp til det digitale.
- Vi vil være klar med computere og vejledning. Vi kan fortælle om mulighederne på internettet, hvad digital selvbetjening drejer sig om og hvad der forventes af alle os borgere fra 2015, fortæller bibliotekar Anders Kragh Sørensen, KøgeBibliotekerne.
- Helt konkret hjælper vi f.eks. med at bestille den digitale underskrift NemID - i det tilfælde medbring da pas eller kørekort - og at oprette sig som bruger af Digital Post hvilket kræver en NemID. Ydermere er der hjælp til Windows 8 og demonstration af en DUKA-pc.
KøgeBibliotekernes stand på Køge Torv er åben kl. 10.00–14.00.
Folketinget vedtog sidste år at fra 2015 skal alt kommunikation mellem det offentlige og borgeren foregå digitalt. Allerede nu skal du gå på internettet, når du f.eks. skal melde flytning og bestille et nyt sundhedskort.
Derfor holder KøgeBibliotekerne kurser i internet og digital selvbetjening, er behjælpelige ved computerne på bibliotekerne og nu også på Køge Torv.
pm