Bedstemor på ran
Arkiv
Hvis man forestiller sig en ældre dame mellem 70 og 80 år med en lidt buttet kropsstatur, et tørklæde om hovedet og en cottoncoat-jakke, vil de færreste nok tænke tyv. Ikke desto mindre er dette netop beskrivelsen en 40-årig marskandiser på Hestetorvet torsdag eftermiddag gav, efter hun var blevet bestjålet. Den ældre dame ankom til den 40-åriges bod på cykel og kiggede lidt på et armbånd. Før bodens ejer kunne standse hende, cyklede den ældre dame af sted med armbåndet.