Fortsæt til indhold

Fuldt hus på Fremtidslinjen

Arkiv
Arkiv

UDDANNELSE: Fremtidslinjen er kommet godt i gang efter ferien. Torsdag den 15. august startede 44 unge deres ungdomsuddannelse efter sommerferien. Heraf 11 nye elever primært fra Køge, Stevns, Solrød og Greve kommune!
For første gang siden starten for 2 år siden har Fremtidslinjen måttet afvise elever på grund af pladsmangel, og det vil først være muligt at optage nye elever efter nytår 2014.
De 44 elever er nu i gang med deres hovedfag på Træ & Metalværkstedet, Køkken, Krea, It og Medieværkstedet, Grøn Service og som noget nyt Livets Teater.
Nye såvel som gamle elever har glædet sig til at komme i gang, ligesom personalet der har været i gang den sidste måneds tid for at gøre den lille skole med den store virkning klar til det nye skoleår.
Fremtidslinjens elever og personale, glæder sig til et tæt samarbejde om praktik og evt. udslusning til både små og store virksomheder i Køge Bugt området, der vil være med til at tage et socialt ansvar.
Følg med på Fremtidslinjens hjemmeside www.fremtidslinjen.dk.
pm