Fortsæt til indhold

De lyver

Arkiv
Arkiv

Ejer af bygningerne på Københavnsvej Christian Andersen var mødt op på Roskilde Avis sammen med sin bogholder, vicevært og en beboer, og han kunne ikke genkende, hvad Majbritt Lillienfryd har fortalt til Roskilde Avis.
De tre andre er enige med ham.
- Det passer ikke, hvad Majbritt siger. Hun har anmeldt mig til kommunen, brandvæsenet samt Roskilde lejerforening og intet fået ud af det, da der ikke er noget at komme efter.
- Hun er uvenner med alle de andre lejere, siger han:
- Jeg kan ikke smide nogen ud, da lejerne er beskyttet i alle ender og kanter, forklarer Christian Andersen.
- Den eneste, jeg har givet tilladelse til at have dyr, er Majbritt. De andre dyr har jeg bare set igennem fingrene med, så længe de ikke forstyrrede de øvrige lejere.

Orden i tingene

Bogholder Marianne Warner viser papirerne frem, hvor der står, at foruden de fire fra bestyrelsen, så har tre andre beboere sagt op i år.
En skulle på plejehjem, en har ikke betalt husleje, og den sidste flyttede på grund af skilsmisse.
Bogholderen forklarer endvidere, at Majbritt Lillienfryd ikke bliver rykket for flere måneders ubetalt husleje, som den tidligere beboer siger. Til gengæld mangler hun at betale noget af indskuddet, som var seks måneders husleje, fordi den i mellemtiden er steget.
Vicevært Erik Nielsen kan ikke forstå den megen postyr. Ifølge ham er der mange tilfredse beboere i ejendommene, men de bliver til gengæld bange og kede af det, når deres boligforhold bliver kritiseret.
ag