Saturday Night på en våd fredag
Arkiv
Der findes som bekendt ikke dårligt vejr - kun forkert påklædning. Den påstand holdt endnu engang, da tusindvis af mennesker, trods vejrgudernes modstand, fredag aften trak regnjakker, ponchoer og engangsregnslag over hovederne og festede med til Music4Free på Torvet. De yngste fik blandt mange andre af tidens populære navne hitdrengene Muri & Mario, mens aftenene for de ældre - dem der kan huske de tidlige 90’ere - peakede kl. 22.30, da Whigfield gik på scenen. Og selv om “Saturday Night” blev serveret på tydeligste playback-manér, så må man bare konstatere, at 90’erne ikke er gået helt af mode.