Mørket slugte dyrt lys
Arkiv
Muligheden for at se, hvor man går, og hvad der eventuelt må vente en, når man når sin destination er noget, de fleste værdsætter højt. For en familie på Kildestræde i Jyllinge er tilværelsen blevet en lille smule mørkere, efter en ukendt gerningsmand stak af med en lampe, der hang på familiens gård. Den stjålne lyskilde var en PH-lampe så udover at have gjort livet mere besværligt for de bestjålede, har tyven og taget næsten 12.000 kroner fra familien.