Fortsæt til indhold

En rundtur på kirkegården

Kirkegårdsleder Palle Prip Hansen viser rundt på Sct. Marie Kirkes kirkegård

Arkiv
Arkiv

Når folk afgår ved døden, er de i kristen tid blevet stedt til hvile i indviet jord, som oftest på en kirkegård. I dag får mange stadig et traditionelt gravsted, mange bliver begravet på en urnekirkegård, medens andre igen vælger at blive stedt til hvile i de ukendtes grav.
Tidligere var der betydeligt mere prestige i en begravelse end i dag. Dette blev allerede hørligt, når kirkeklokkerne ringede ind til begravelserne, idet de efterladte selv måtte betale for ringningen, så jo længere klokkerne ringede, jo fornemmere måtte afdøde have været. Eksempelvis kostede 6 timers ringning i Sønderborg i 1700-årene 18 mark – det var mere, end mange af byens fattige tjente på årsbasis – men så var der heller ingen, der var i tvivl om familiens økonomiske formåen.
Ligeledes var der også prestige i begravelsernes placering på kirkegården, hvor de efterladte også selv måtte betale for gravstedet. Det fornemste var en begravelse inde i selve kirken, hvilket blev muligt i Sct. Marie-kirken, der tidligere var viet til Sct. Jørgen, efter reformationen.
Kirkegulvet har oprindeligt været dækket med gravsten for de personer, der har fået deres sidste hvilested under gulvet. Den vel fornemste gravsten (for amtmanden Ditlev Brockdorf, der bl. a. har haft ansvaret for fængslingen af kong Christian II og som døde 1538) er stadig bevaret og står lige inden for indgangen til kirken, og nogle få andre gravsten er opstillet i kirken, men langt størstedelen er blevet solgt som dørforliggere eller lignende i forbindelse med en restaurering af kirken i 1841.
Det var kun den absolutte overklasse, der kunne tillade sig en muret begravelse under kirkegulvet. Noget billigere var en begravelse øst for kirken – hvor solen stod op – medens de billigste pladser på den oprindelige kirkegård lå nord for kirken. Heller ikke denne kirkegård er bevaret. Den blev kun brugt i begrænset omfang efter 1875, og ved en større planering og brolægning af Kirketorvet blev den definitivt sløjfet i 1962, idet et monument fra 1923 for de faldne i 1. verdenskrig dog er blevet bevaret.
Begravelserne i dag foregår derfor alene nord for Kirke Allé, hvor der blev oprettet en ny kirkegård i 1817 og senere opført et kapel. Den er blevet udvidet flere gange, men den ældste del rummer stadig mange minder om kendte personer, borgmestre, politikere og embedsmænd, der har haft stor betydning for byens udvikling gennem tiderne, ligesom mange af byens store købmandsslægter har haft en familiebegravelse på kirkegården. Desuden har kirkegården også mindesten for 219 faldne, der ligger begravet efter at have deltaget i de slesvigske krige 1848-50, ligesom der er mindesten og begravelser for både danske og tyske soldater, der faldt i krigen 1864.
Onsdag den 21. august 2013 kl. 19.30 vil kirkegårdsleder Palle Prip Hansen vise rundt på kirkegården og fortælle mere om begravelser før og nu samt fremvise de mest betydende mindesmærker, der stadig kan opleves. Mødested er monumentet på kirketorvet. Rundvisningen er arrangeret af Sønderborg-kredsen af Historisk Samfund for Sønderjylland. Alle er velkomne, og deltagelse er gratis.

Mindesten for faldne i de slesvigske krige 1848-50.