Mænd med følsomme fingre
Klinik for ManuelBehandling er startet i Vejle. Bag står to forskellige, men alligevel meget ens, behandlere
Søren Manscher og John Smedemark byder velkommen i de lyse lokaler på Søndermarken i Vejle. Herinde har Klinik for ManuelBehandling netop åbnet døren, og det er de to mænd, som står bag. De tilbyder en lang række behandlingsformer, og selvom de er uddannet forskellig, har de alligevel meget til fælles.
Deres vigtigste redskab er nemlig deres fingre.
"Fingerne er menneskets supersans, og den supersans har vi forfinet. Man kan sige, at hvis kroppen er en flod, hvor alt hænger sammen, så sker det til tider, at der bliver bygget en dæmning over floden. Så bruger vi vores sensitive fingre til finde frem til dæmningen, så den kan brydes ned, og floden kan flyde frit igen. Det bruger vi så forskellige værktøjer til, forklarer John Smedemark.
Han tilbyder blandt andet massage, Rosenbergteknik og kranio-sakral terapi, mens Søren Manscher blandt andet kan tilbyde fysioterapi, kranio-sakral terapi, senetensbehandling og osteopati.
"Vi er to selvstændige behandlere, og det er ikke sådan, at man får to behandlere for en pris. Men vi supplerer hinanden og gør brug af hinandens ekspertise. Det betyder, at man ikke behøver søge andre steder hen, hvis en af os ikke helt kan finde løsningen. Vi har det hele her," lyder det fra de to mænd med bløde fingre og stærke hænder.
Klinik for Manuelbehandling har til huse på Gludsmindevej i Vejle. Fredag den 23. august holder klinikken reception i tidsrummet 15-18.
Man kan se mere om stedet og dets mange muligheder på www.manuelbehandling- vejle.dk