Fortsæt til indhold

SLAGET om Vestegnen

Kun billetter i forsalg, når Hvidovre i næste uge byder Brøndby op til dans

Arkiv
Arkiv

I sidste uge blev Rishøj besejret med 3- 1 og Hvidovre var derfor med i lodtrækningen til anden runde. Det blev på mange måder en ønskelodtrækning - men bestemt også en lodtrækning, der giver HIF en lang række af praktiske ¿problemer¿. Der forventes et sted mellem 8.000 og 10.000 tilskuere og der er meget der skal være på plads, inden kampstart på onsdag den 28. august kl. 18.00. Kampen spilles allerede kl. 18 på grund af lysforholdene. Går kampen i forlænget spilletid og eventuelle efterfølgende straffespark tager det langt over to timer, at få den afviklet. Der bliver ikke solgt billetter på kampdagen - billetter til kampen skal købes i forsalg. Der bliver tre kategorier af billetter - nemlig billetter til Brøndbyfans, billetter til Hvidovrefans samt omkring 4.000 siddepladser på tribunen. Der kan købes billetter på Hvidovre Stadion, Hvidovre Avis og Brøndbyshoppen på Brøndby Stadion. Sidste gang Hvidovre havde besøg af Brøndby var i 1997. Dengang spillede begge hold i landets bedste række og der var over 8.000 tilskuere. oas