Et flot initiativ

Forhistorien var dog ikke helt ordinær. Året før, i 1918, blev gården med tilhørende seks tønder land købt af arkitekt og major i Frelsens Hær Jørgen Jørgensen. Økonomien var stram i årene efter Første Verdenskrig, og Frelsens Hær kunne derfor ikke give tilladelse til købet. Det standsede dog ikke den driftige officer, der til udbetaling anvendte et mindre arvebeløb. Efter handlen, som han intet tjente på, udstykkede han grunde på ejendommen og navngav i samarbejde med sognerådet kvarterets nye veje efter ansete Frelsens Hær-skikkelser som William Booth, Catherine Booth, Lucy Booth-Hellberg, Dr. Wille og H. C. Bojsen. Selve gården forærede han kvit og frit sammen med udstykningens overskud til Frelsens Hær, som dermed fik mulighed for at etablere mødrehjemmet. Catherine Booth Kolonien havde plads til 25 unge ugifte eller vordende mødre. Den blev i 1925 udvidet med et spædbørnshjem, hvor børnene kunne blive i en periode, efter at moderen var flyttet, indtil hun fandt mulighed for at have barnet hos sig. I 36 år drev Frelsens Hær mødre- og spædbørnshjemmet på Svendebjerggård i Hvidovre. I de år var det almindeligt, at mødre var hjemmegående, så der blev gjort en stor indsats for at forberede hjemmets beboere til en sådan fremtidig livsform. De blev således undervist i husgerning, barnepleje og almindelig sygepleje under deres ophold, som kunne strække sig fra to måneder til et år eller mere afhængigt af den enkeltes forhold. Svendebjerggårds videre udvikling I 1955 lykkedes det Frelsens Hær med støtte fra det offentlige og fra fonde at få rejst en ny og tidssvarende ejendom på grunden foran den gamle gård. Da behovet for mødrehjemmet efterhånden aftog, blev den nye bygning i 1973 omdannet til børnehjem. Nedlæggelsen af mødrehjemmet skyldtes ikke, at der var færre barnefødsler uden for ægteskabet. Tværtimod. I 1970¿erne var omkring 40 procent af de gravide nemlig ugifte. Forståelsen for, at ugifte kunne blive i stand til selv at tage vare på deres børn, vandt dog efterhånden frem. For igen at tilpasse sig tidens behov blev den nye bygning i 1988 indrettet til krisecenter. Der er i dag plads til 25 voksne og deres børn under navnet Krisecenter og botilbud ¿Svendebjerggård¿. I Svendebjerggårds gamle hovedbygning tog Frelsens Hær en anden af tidens store udfordringer op ved i 1957 først at oprette børnehaven og fritidshjemmet Solgården og siden i 1976 at opføre vuggestuen Kastanjehuset på området. Kvindernes talstærke indtog på arbejdsmarkedet, som i de år tog fart, medførte et stigende behov for pasning af både de helt små børn og skolebørn efter skoletid. Mens blot 20 procent af ikke skolesøgende børn i 1950¿erne var indskrevet i en daginstitution, var det tal ved udgangen af 1960¿erne vokset til halvdelen af børnene. I 2011 blev den integrerede børneinstitution ¿Kastanjehuset og Solgården¿ dannet. Fritidshjemmet blev nedlagt til fordel for en udvidelse af børnehaven, som udmærker sig ved nye tiltag med husdyrhold og åbne døre for studiegrupper fra ind- og udland.