Spil mod klubmesteren
Hvidovre Skakklub arrangerer igen simultanskak i Frihedens Butikscenter
Simultanskak vil sige, at en spiller fra Hvidovre Skakklub spiller mod op til 10 spillere på samme tid og når et parti er afsluttet, kan en ny spiller sætte sig og spille. I løbet af de fire timer når spilleren fra Hvidovre Skakklub at spille godt 30 partier. Den der spiller fra Hvidovre Skakklub er ligesom de seneste år Henning Jensen, der flere gange er blevet klubmester i lynskak. Det er nok den form for skak, der ligner simultanskak mest. Henning Jensen hører til blandt de bedste spillere i klubben og når tiden tillader det, spiller han på klubbens førstehold. Uanset Hennings styrke som skakspiller, så har alle en chance for at vinde eller spille remis mod Henning. Vinder man, eller spiller remis eller blot spiller et rigtigt godt parti, så får man en præmie. Alle præmier er sponsoreret af Føtex, Super Best, Rema 1000, Sport Master og Jyske bank.