Fortsæt til indhold

Husleje uden risiko for skrædderregninger

Opus Business House i Haderslev indfører ”all inklusive” for både iværksættere og etablerede

Arkiv
Arkiv

Det er ofte likviditeten - eller mangel på samme – der hæmmer iværksættere, selvstændige eller mindre virksomheder. Her kan uforudsete huslejestigninger vælte læsset – eller i hvert fald give anledning til bekymringer i forbindelse med en måske i forvejen belastet kredit.
Derfor indfører Opus Business House i Haderslev nu en garanti til nye lejere mod øgede udgifter i to år. Garantien gælder ikke kun huslejen, men også de øvrige omkostninger, der knytter sig til huslejen. Udgifter til varme, el, rengøring, adgang til bredbånd mv. er inklusiv i lejen og stigninger er også her bandlyst i aftaleperioden. Nye lejere kan også spare at betale depositum de første 6 måneder.
"Så lejeren – det kan være en nystartet selvstændig eller en allerede etableret virksomhed - får en husleje, som vi kalder ”all inclusiv”," siger direktøren for Opus, Sven-Erik Ravn, der garanterer at det er slut med skrædderregninger i den aftalte periode

Sparring med andre

Opus Business House på Hirsevej i Haderslev, var tidligere en kommunal iværksætterpark, men er nu privatejet og har de senere år været drevet som en privat virksomhed med primært udlejning af kontorlokaler, kursus- og mødevirksomhed. Både for nystartede og de mere etablerede, så her er et godt sparringsmiljø.
"I øvrigt, siger pedellen, der i øvrigt også er Sven-Erik Ravn, har vi erfaring for, at nogle nystartede har opdaget, at det er for dyrt at bo ”gratis” derhjemme. De mente, at de kunne fratrække del af huslejen og udgifterne til el, varme og så videre i deres ny virksomhed, men det er meget vanskeligt at få lov til det, og momsen får de også lov til selv at betale. Derfor flytter de ind til Opus, hvor de kan få et kontorlokale til 1500 kr. plus moms pr. måned med alt inklusive. Samtidig får de adgang til husets øvrige faciliteter bl.a. mødelokaler, så de ikke behøver at modtage kunder ved køkkenbordet. Tillige kommer de til at arbejde i et spændende professionelt miljø med mulighed for sparring etc."
Opus viser lokalerne frem ved et åbent hus arrangement den 24. august mellem 10,00 og 14.00.