Fortsæt til indhold

Koncert i Tøjhuset

Lübeck Klavertrio indleder Fredericia Musikforenings koncertsæson

Arkiv
Arkiv

Fredericia Musikforening indleder koncertsæsonen søndag den 25. august kl. 16. Som sædvanlig finder koncerten sted i Tøjhuset, Gothersgade 34.
Tre talentfulde unge musikere fra tre forskellige lande, Danmark, Tyskland og Rusland, har fundet sammen. Musikerne traf hinanden på konservatoriet i Lübeck, hvor de dannede en klavertrio i 2011. Da denne by er deres fællesnævner, har de valgt at kalde sig Lübeck Klavertrio.
Det danske medlem er pianisten Jens Jakob Kjær Hansen. Han har spillet i Tøjhuset tidligere som elev i Klaverskolen Gradus. Senere har han gået på konservatoriet i København inden han tog til Lübeck.
Patricia Hevicke fra Kiel spiller violin. Hun har været koncertmester i Slesvig-Holstens ungdomsorkester. Hun har allerede haft flere solistopgaver bl.a. med Norddeutsche Sinfonietta.
Cellisten Natalia Osipova er fra Sankt Petersborg. Hun fik sin første celloundervisning som seks-årig. Hun har været prisvinder ved flere konkurrencer.
Entréen er 150 kr. Der er dog mulighed for at melde sig ind i Fredericia Musikforening ved indgangen og dermed nøjes med at betale 100 kr. i entré. Børn og unge under 20 år har gratis adgang.