Fortsæt til indhold

Kontrakt med Marco Hansen

Arkiv
Arkiv

FC Fredericia har lavet en tre-årig kontrakt med 22-årige Marco Hansen, der bliver hentet til klubben for på sigt at styrke de offensive positioner.
"Han er en driblestærk og hurtig spiller, der kan spille begge kanter og helt fremme som angriber, hvorfor han supplerer vores nuværende trup helt fantastisk. Marco har et stykke udviklingsarbejde foran sig, men jeg er sikker på, at han bliver en guldklump på sigt. Det har han potentialet til," fortæller cheftræner Nicolai Wael på klubbens hjemmeside.
For Marco Hansen var det et let valg at sige ja tak, da FC Fredericia kom ind i billedet.
"Hos FC Fredericia får jeg muligheden for at blive fuldtidsprofessionel, som jeg altid har drømt om, og derudover har klubben vist stor interesse for at tilknytte mig. FC Fredericia er også en klub med gode udviklingsmuligheder, så jeg glæder mig til at komme i gang," siger Marco Hansen.
Marco Hansen er hentet i 2. divisionsklubben FC Sydvest.