Handicappede afviser at have fået for meget

Handicappede har ikke fået for meget. Det mener i hvert fald Danske Handicaporganisationer, der reagerer på sidste uges artikel i Lokalavisen Budstikken.
Artiklen beskrev, at Vejle Kommune - ved at følge loven - i årevis har overkompenseret, når borgere med nedsat funktionsevne har fået erstattet udgifter til praktisk hjælp, transport og andet. En lovændring gør, at kompensationen nu kun rundes op til nærmeste hundrede kroner. Tidligere rundede man op i meget store spring, så modtageren kunne for eksempel kunne få 18.000 kroner om året, selvom vedkommende kun kunne sansynliggøre udgifter for 6.000 kroner.
"Men de gamle regler var mere udtryk for smidighed end for overkompensering," siger Kirsten Plambech.
Hun er afdelingsleder hos Danske Handicaporganisationer, DH.
Hun afviser enhver antydning af, at handicappede har udnyttet reglerne til at skaffe sig tilskud, der var i strid med tanken bag systemet.
"De store kompensations-spring blev indført for at gøre administrationen smidig. På den måde slap kommunen for at sidde og vende hver enkelt taxa-bon, bus-billet eller rengørings-kvittering. Samtidig viste systemet borgerne tillid. Nu indføres i stedet et administrativt tungt system, som er mere besværligt for borgeren. Det her er det stik modsatte af den afbureaukratisering, alle ønsker," siger hun.

Må selv betale

Den nye ordning betyder ifølge Kirsten Plambech, at de handicappede borgere nu står tilbage med sorteper og selv er nødt til at betale en række af de ekstraudgifter, et handicap medfører, og som ikke kan dokumenteres med en kvittering eller lignende.
"Hvis du er handicappet, kan du ikke altid opsøge de billigste priser på dagligvarer, fordi ikke alle butikker er lige tilgængelige. Derfor kan du være tvunget til at købe dyrere ind, end andre ville gøre. Dét er en udgift, der ikke kan dokumenteres med en regning eller kvittering," siger hun og giver et eksempel mere:
"Hvis du er fodbold-fan kan du ikke altid købe en af de billigste ståpladser på lægterne. Du er nødt til at købe en dyrere siddeplads. Dét er også en svært definerbar ekstraudgift," siger hun.
"Hvis du vil på ferierejse, kan du ikke altid bruge de billigste hoteller, fordi det ikke er indrettet til kørestole. Også her står du med en ikke-derfinerbar ekstraudgift som følge af dit handicap," siger hun.
Efter indførelsen af en ny afregningsmetode falder disse eksempler udenfor kompensations-ordningen. Og så står den handicappede selv tilbage med regningen. Og det er et stort problem, mener Kirsten Plambech, der sidder i DH's afdeling for politik og udvikling.

Ingen løfter

Det vejlensiske medlem af Folketingets socialudvalg, Karen Klint (S), kan godt forstå DHs kritik af den nye lov.
"Jeg vil gerne indgå i en drøftelse om det her. Men jeg mener som udgangspunkt, at spørgsmålet om tilgængelighed til indkøbsmuligheder, hoteller og lignende skal løses via bygningsreglementer og lignende," siger Karen Klint.
Hun vil ikke afvise, at de nye beregningsmetode efterlader nogle borgere med udgifter, der har at gøre med deres nedsatte funktionsevne.
"Det kan meget vel være tilfældet, som Kirsten Plambech nævner. Men jeg ved ikke, om samfundet skal hjælpe i alle tilfælde. Lad os diskutere, hvor balancepunktet skal ligge i 2013, siger Karen Klint.