Stjernerne drysser ned over høtten
MGP Show 2013 kommer til Vojens Høtte med alle stjernerne fra DR Ramasjang
Uanset dagslyset klokken 14.30 om eftermiddagen, så bliver der ingen problemer med at se stjerner på årets Høtte i Vojens. Det skyldes ikke mindst, at MGP Show 2013 har lagt vejen forbi "Sønderjyllands Sjoveste Byfest".
MGP er børnenes Melodi Grand Prix, og der er næppe en purk eller purkinde i miles omkreds, der ikke nikker genkendende til navne som 'Hugo & Eliot ft. Stereo moves', 'Silmania', Cindy & Sofie', 'Artbreakers' og 'Joli'. Det er nemlig MGO stjerner, som børnene kender fra deres egen TV kanal, DR Ramasjang.
Det er også Ramasjang-værken, Sofie Linde, der skal styre slagets gang, når der blændes op for MGP Show 2013 på Vojens Høtte søndag klokken 14.30.
Hvis man er lidt vaks er der lagt op til autografskrivning efter showet, hvilket mange friske børn nok vil benytte sig af.