Fortsæt til indhold

Kom ned og smag på verden

Et stort internationalt marked fylder Torvet i Esbjerg City, når boder fra mere end 15 forskellige lande byder på fristende delikatesser og spændende smagsoplevelser.

Arkiv
Arkiv

Et stort internationalt marked fylder Torvet i Esbjerg City, når boder fra mere end 15 forskellige lande byder på fristende delikatesser og spændende smagsoplevelser. Det internationale marked lægger vejen forbi byen fra den 20. august til den 24. august 2013.
Det er 25 udenlandske handlende, der kommer til Esbjerg City med deres bedste bud på en god specialitet, som esbjergenserne skal opleve. Alt lige fra italienske oste og pesto, hollandske kager og blomster til tyske pølser og fransk nougat. Ud over madvarer, kan man også finde diverse souvenirs, sten, krystaller og forskellige former for brugskunst i metal. Åbningstiderne er tirsdag til fredag kl. 10 - 18 og lørdag kl. 10 - 17. "Vi håber, at både turister og byens borgere igen vil benytte denne enestående mulighed for at smage på 'verden'," siger marketingchef Brigitta Christensen.