Køgespejderne
Deltager i "Naturens Dag" i weekenden 7.-8. september.
Søndag den 8. september er det "Naturens Dag". Det er Danmarks Naturfredningsforening der endnu en gang står for det landsdækkende arrangement.
Årets tema er "Vild med naturen" og lokalt har Køgespejderne valgt at deltage med et spændende tilbud til alle fra 4.–5. og 6. klasse.
Køgespejdernes aktiviteter begynder allerede om lørdagen, den 7. september, fortsætter natten igennem og slutter næste eftermiddag.
Blandt de mange aktiviteter som Køgespejderne byder på, er madlavning over bål, lejrbål, aften- eller nattevandring (man bestemmer selv), overnatning i telt eller selvbygget bivuak, træklatring, pizza over bål, geocaching om meget mere.
Køgespejderne har netop investeret i natkikkerter, så det vil også være muligt at se, hvordan naturen ser ud, selvom det er blevet helt mørkt.
Spejderne vil gerne give ikke-spejdere en fantastisk dag i naturen, og selvom nye børn er velkomne, er hovedformålet ikke at få nye medlemmer, idet der er venteliste til de fleste af Køgespejdernes otte afdelinger. Spejderne vil dog forsøge at finde plads til alle interesserededeltagere fra Naturens Dag, der vil forsøge sig som spejdere efterfølgende, men de kan ikke garantere plads.
At Køgespejderne har venteliste er ret unikt, idet de med mere end 250 medlemmer er en af Danmarks største spejdergrupper. Men ifølgegruppeleder Peter Erkmann skyldes det, at Køgespejderne har meget fokus på kvalitet og et højt aktivitetsniveau, hvor spejderne hele tiden får nye udfordringer, samtidig med, at der er plads til de sociale aktiviteter.
Aktiviteter som træklatring, havkajak, bjergvandring iAlperne, internationale lejre i Island og Schweiz, oplevelser om natten mednatkikkerter osv. er alt sammen med til at fastholde og tiltrække de unge hos spejderne.
Interesserede kan tilmelde sig på www.koegespejderne.dk hvor også andre oplysninger om arrangementet findes.
Læs mere on Naturens Dag på http://naturensdag.dk/.
Peter Erkmann