Fortsæt til indhold

Brug for ny lov

Arkiv
Arkiv

Joy Mogensen var skuffet over svarene fra Else Smith til regionspolitikerne. Roskildes borgmester tror, at en lovændring kan blive nødvendig, så denne type beslutninger igen bliver truffet af folkevalgte politikere i regionen og Folketinget - og ikke af Sundhedsstyrelsens embedsfolk alene.
- Jeg har intet hørt her, der har gjort, at jeg har ændret min mening.
- Jeg kunne forstå, hvis styrelsens dokumentation var i orden, men det er den ikke - og det er ikke i orden, sagde borgmesteren.
Derfor vil hun fortsætte arbejdet med at lægge pres på Sundhedsstyrelsen og Folketinget for at få ændret beslutningen, som det f.eks. er sket i et fælles brev fra alle de 17 borgmestre i Region Sjælland til sundhedsministeren.

I Folketinget
Folketinget vedtog før sidste valg, at Sundhedsstyrelsen alene skal afgøre, hvor de forskellige specialer på sygehusområdet skal ligge.
Ministeren kan dog bede om, at styrelsen ser på en afgørelse igen, men hun kan ikke selv ændre den.
En ny lov er nødvendig, hvis ministeren eller regionsrådene skal have ret til at beslutte, hvilket sygehus der skal have et speciale.