Fortsæt til indhold

Køge-pige til musikalsk vinderkoncert turné

Arkiv
Arkiv

KONCERTTURNÈ: Musikskolerne i hele Region Sjælland og Bornholm, inviterer i perioden fra den 1.-8. september til koncerter med seks udvalgte vindere fra Unge Spiller Klassisk konkurrencerne 2013, akkompagneret af de professionelle musikere fra Storstrøms Kammerensemble.
Der er gang i den klassiske musik på musik- og kulturskolerne. Drer er Masser af talent.
Tilbage i januar og februar måned deltog over 130 børn og unge i konkurrencedage, hvor de spillede med stor lyst for hinanden, dommerne og publikum.
Alle deltagere modtog diplomer, plaketter og dommerudtalelser og CD-indspilninger.
Seks unge musikskoleelever blev udvalgt til vinderkoncerterne. Blandt dem er Simone Samuel fra Køge. Hun spiller en af de berømte klassikere på sin trompet, nemlig 2. og 3. sats af Haydns trompetkoncert.
Dette unikke samarbejde mellem samtlige musikskoler i Region Sjælland og Bornholm og Storstrøms Kammerensemble, munder nu ud i fire flotte koncerter med nogle af de super dygtige musikskoleelever. Sammen drager de nu på en lille tourné.
Bl.a. skal de spille søndag den 1. september kl. 16.00 ved Junior Schubertiaden i Vikingemuseet i Roskilde og onsdag den 4. september kl. 19.00 i Næstved Musik- og Kulturskole, Skellet i Næstved.
Koncertprogrammet byder bl.a. på en klaverkoncert af Joseph Haydn, hvor soliststemmen deles mellem Benjamin Skydsgaard fra Slagelse og William Patrick Guldfred fra Greve.
Yderligere information fås på www.ungespillerklassisk.dk eller www.chamberplayers.dk
Unge spiller Klassisk har eksisteret i over 10 år. De seneste 3 år udbredt til hele Region Sjælland og Bornholm.
pm