Fortsæt til indhold

Politikere frustrerede over sundhedsministerens svar

Arkiv
Anette Gundlach

Da sundhedsminister Astrid Krag (SF) torsdag var til samråd med Folketinges Sundhedsudvalg, var de lokale politikere, der fulgte diskussionen nærmest ved at få en prop.
Hverken borgmester Joy Mogensen (S), viceborgmester Henrik Stougaard (El) eller Bent Jørgensen (V) hørte fra hendes side nogle argumenter, der kan underbygge Sundhedsstyrlsens afgørelse. Ifølge den skal patienter fra Sjælland med en akut blodprop i hjertet køres helt til Rigshospitalet fremfor at blive behandlet i Roskilde, som regionsrådet har ønsket. Den længere transport betyder ifølge en række eksperter, at flere dør før de når frem.
Specielt Folketingsmedlem fra Enhedslisten Christian Juhl stillede flere skarpe og velforberedte spørgsmål, som han ikke fik svar på.
Astrid Krag holdt sig under hele mødet til Sundhedsstyrelsen beslutning og argumenter om, at behandlingen af mange patienter på Rigshospitalet er vigtigere end transporttiden.
Dermed lagde ministeren sig helt i kølvandet på de svar, som Sundhedsstyrelsens direktør Else Smith kom med, uden nogen yderligere dokumentation, ved det tidligere møde med Sjællands Regionsråd.
Se mødet her.